Som bekendt blev det besluttet at vore U14 piger skulle prøve kræfter med 1. division. Både trænere og piger viste at de ville blive stillet over for store udfordringer i mange af kampene, men hellere det end vinde kampe uden udfordring og med det manglende udvikling af holdet.
Første kamp lagde man hårdt ud mod GOG, der har rækkens suverænt bedste hold kun bestående af 2. års piger med en helt anden fysik end vores piger der for langt hovedparten er 1. års spillere. Vi måtte som ventet tage hjem fra Gudme med et stort nederlag - tror faktisk vi har glemt resultatet ;-).
Anden kamp var mod Næsby - pigerne spillede en rigtig dårlig kamp, med alt for mange boldtab, dårlige beslutninger og generelt slet ikke det spil vi kender fra sidste år. Pigerne har haft rigtig svært ved at omstille sig til ny boldstørrelse og harpiks, men der manglede også koncentration og spillelyst. Resultatet blev en sejr til Næsby på 20-11, hvilket efter min mening slet ikke viser det rette billede af styrkeforholdet mellem de to hold.
Søndag den 1/11 tog pigerne til Nyborg, hvor alle vist havde sat næsen op efter en sejr, da Nyborg skraber bunden i rækken. Sejren kom, men spillet var langt fra prangende. Kampen sluttede 24-20 i vort favør.
I lørdags gik turen så til Ejby hvor Team Vestfyn ventede. Dette hold var et af de hold vi forventede tætte opgør med, men tror pigerne have lidt at revanchere, så der blev gået til stålet fra start og vi så nogle langt bedre spillende piger hele vejen rundt! Pigerne gik til pause med en 11-6 føring. Denne føring blev sikret af en meget stærkt spillende Laura i målet.
Vestfyn tog deres målmand med op i angrebet og efter et par mislykkes forsøg fra egen forsvarszone blev der lavet aftale om at bolden hurtigt skulle smides ud i hænderne på enten Sofia eller Line P. som begge fik scoret et par gange fra egen 3-meterzone - det er jo dejlig lette mål at sætte ind på kontoen. Vestfyn gik træt og med 6 minutter igen havde SUS en føring på 19-12 og sejren var reelt sikret. De sidste minutter blev der sløset lidt og kampen endte 20-16 til SUS. Kampen spiller blev Laura efter en super præstation i målet. Sofia blev kampens topscorer og spillede hendes bedste kamp i denne sæson.
Sejren blev fejret i cafeteriet efter kampen, hvor Nannas far, Thomas gav is til hele holdet. Pigerne spiller igen på søndag den 15/11 kl. 9.45 på hjemmebane mod Kerteminde.