Med et lokalopgør i drengerækken som start på dagen, er der lagt op til masser af spændende kampe i Ullerslev. SUS Håndbolds U12 drenge tager i mod Nyborg GIF
i den første kamp kl. 10.30 i morgen søndag. Herefter følger kampe i børne- ungdoms-
og seniorrækkerne i begge haller. - Alle SUS Nyborg seniorholdene i Ullerslev i
denne weekend, så der er god mulighed for at se noget god divisionsbold, siger
seniorformand Michael Hedeager. Som optakt til divisionskampene, kan man følge SUS Håndbolds
dame fynsseriehold, der i år drømmer om oprykning. Til søndagens kamp må holdet
dog undvære en af de bærende kræfter, da centerspiller Maria Eriksen brækkede
sin lillefinger til træning i torsdags og er ude i mindst fire uger.
Debut til dame serie
2
På grund af en større spillertilgang på damesiden har
klubben i år tilmeldt et serie 2 damehold, der også spiller på hjemmebane i
morgen. Det bliver spændende at se, hvor vidt holdet kan drive det, da der også
her, er der en målsætning om oprykning. Måske endda allerede til jul, hvor det
så ville hedde serie 1. De er ikke det eneste serie hold der spiller i hal 2 i
morgen. Serie 3 på både herre- og damesiden spiller i morgen eftermiddag.
Du kan se det fulde program for Ullerslev Kultur- og
idrætscenter ved at følge dette link