Alt klar til weekendens store stævne

Alle vagter og frivillige opgaver er besat, ingen hold har meldt afbud, dommerne er påsat, og varer fra sponsorer og leverandører er leveret. Kort sagt: SUS Håndbold er klar til at byde over 1.350 gæster velkommen til SUS Spar Nord Cup. Tjek vagtplanerne og din opgave, så du også er klar til opgaven

Har du opgave indenfor klargøring til overnatning, madlavning, bespisning, rengøring eller en af de mange opgaver som Cup crew, så tjek vagtplanen her!

Har du en tjans ved et af dommerbordene i de 11 haller eller som halansvarlig, så er oversigten her. For de halansvarlige er informationer om opgaver her!

Se alt om SUS Spar Nord Cup 2015, program, stævneinformation mm - klik her!

Vi håber, at alle er parate til opgaverne og møder i god tid. Din hjælp er jo i sidste ende både til gavn og glæde for SUS Håndbolds ungdom, klubbens image og økonomi. Og ikke mindst til glæde for vore mange gæster!

Vi håber, at vi alle får en herlig weekend i hinandens selskab og sammen med de over 1350 gæster fra hele landet!

Og endnu en gang tak til alle, som bidrager med hjælp til de mange opgaver, så SUS Spar Nord Cup igen i år forhåbentlig bliver en succes!

Følg med her på hjemmesiden og klubbens facebookside i weekendens løb, hvor der vil være spændende historier og billeder fra stævnet!