Fra på fredag til søndag afvikler SUS Håndbold for 13. år i træk det store stævne for børnespillere fra 9 til 15 år, SUS Spar Nord Cup 2015.
118 hold fra hele landet er tilmeldt, og dermed gæster over 1.000 spillere og 250 trænere det store håndboldsstævne.
Der skal afvikles 298 kampe i 11 østfynske haller, dvs. i dobbelthallerne i Ullerslev, Langeskov, Ørbæk og Nyborg samt i Vindingehallen, Idrætsparkhallen og Aunslevhallen.
Ved stævnet, der har Spar Nord i Nyborg som sponsor, skal ikke mindre end 1.100 overnattende spillere og ledere bespises under stævnet. Og lige som i de foregående år står frivillige for tilberedningen af alle måltiderne, og hvor mange af madvarerne er sponsoreret af lokale virksomheder og forretninger.
Overnatningen foregår på skolerne i Ullerslev, Langeskov og Ørbæk.
Næsten 130 frivillige har fået tjanser med tilberedningen og serveringen af måltiderne lørdag og søndag, samt ved indkvarteringen, rengøring mm. Dertil kommer godt 40 SUS-spillere samt forældre, som passer dommerbordene ved kampene i de mange haller. Endelig er 25 personer med i stævneudvalgene, som i lang tid har forberedt det kæmpestore håndboldstævne. Ialt drejer det sig om over 300 vagter og opgaver i weekendens løb.
Læs løbende om SUS Spar Nord 2015 her på hjemmesiden, og under selve stævnet vil resultater og stillinger løbende være opdateret, sammen med aktuelle billeder.
Som noget nyt har SUS Spar Nord Cup 2015 også fået sin egen Facebook-side og Instagram-side.
Se mere under linket til venstre: SUS Spar Nord Cup (klik her)