Find SUS på Facebook

Veteraner drager til Tyskland - igen

11-02-2019 21:05:27 Erik Hansen
Billederne er fra 2013, hvor SUS-veteranerne sidst var på besøg hos TuS Lübeck.

Der er lagt op til revanche mod TUS Lübecks "älteren Herren", når SUS Håndbolds old boys møder op i Messehalle i Lübeck lørdag den 23. februar.

Sidst de to hold mødtes i en venskabskamp var for seks år siden, da holdets spillere med ledsagere og øvrige med tilknytning til holdet senest var på tur i Nordtyskland.

I weekenden den 22. til 24. februar drager ikke mindre end 30 deltagere afsted, hvor det foruden venskabskampen lørdag eftermiddag også gælder EHF-kampen mellem THW Kiel (aktuelt nummer to i Bundesligaen) mod GOG (pt. nr. 1 i Håndboldligaen). Kampen spilles i Sparkassen Arena med plads til 13.000 tilskuere søndag klokken 15.00 - blot 150 meter fra hotellet, hvor SUS-delegationen bor under opholdet i Kiel. 

Og naturligvis bliver der lejlighed til en masse hyggeligt samvær i weekenden. Bergholdt-bussen "letter" fra Ullerslev fredag den 22. sidst på eftermiddagen, og er hjemme igen søndag aften.





DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75