Find SUS på Facebook

Sæsonens sidste hjemmekampe

05-04-2018 09:49:57 Erik Hansen
Sæsonen slutter fredag og lørdag i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. Her en af sæsonens kampe for herre serie 3.

Så lakker vintersæsonen mod enden, samtidig med der endelig varsles om forår i vejrudsigten.

SUS Håndbolds bedste seniorhold slutter programmet i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter med hver deres kampe.

Damerne spiller fredag den 6. april kl. 19.30 mod Team Esbjerg, der allerede er rykket op fra 3. division, hvor en sejr til SUS-holdet og samtidig nederlag til Haderslev i deres opgør mod Kolding, kan give billet til kvalifikationskampe om forbliven i 3. division.

Herre serie 1 spiller kl. 12.15 på lørdag mod Bellinge HK, og slutter dermed sæsonen i hallerne.

SUS Nyborg-holdene har dog fortsat kampe. Således spiller begge 2. divisionshold i weekenden på udebane, mens 3. divisionsherrerne i Nyborghallerne møder Tønder klokken. 15.30.

Tirsdag den 17.4. kl. 20.00  i Nyborghallerne spiller 2. divisionsherrerne i pokalturneringens 6. runde mod de nyoprykkede TMS Ringsted fra 1. division. En spændende opgave, som afrunder en godkendt sæson midt i 2. division.

Endelig er der så holdfællesskabet i U18 drenge mellem SUS Håndbold og Nyborg GIF, der er nået helt til tops i denne sæson. U18-drenge skal i weekenden den 21. og 22. april til Skanderborg, hvor de sammen med GOG, Mors-Thy og Skanderborg skal spille om det danske mesterskab. Meget mere herom senere...

I påsken var de ældste SUS-ungdomshold til stævne i Vejle, og den 13. til 15. april deltager U10- og U12-holdene i Dydensborg Cup i Kerteminde.



DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75