Find SUS på Facebook

Nordea Cup 2011

SUS Håndbolds store opstartsstævne forud for vintersæsonen blev afviklet for 9. år i træk i 11 østfynske haller lørdag den 17. og søndag den 18. september 2011 med deltagelse af ca. 1500 spillere i U10, U12 og U14 årgangene.

Resultater og slutstillinger fra Nordea Cup 2011

Oversigt og billeder af alle vindere - samt mange flere billeder fra stævnet

Nordea Cup 2011 Program - kampprogram for alle haller, praktiske oplysninger, busplan mm

Kampprogram - puljeopdelt


Glemte sager ved Nordea Cup 2011:

Kontakt halinspektøren i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter (tlf. 63 33 72 75), hvor en del af de glemte effekter er samlet, og ellers den pågældende hal, hvor tingene er glemt.

Nyheder om Nordea Cup 2011

19.09.2011: Efter en travl weekend kan vi se tilbage på et veloverstået stævne med en masse god håndbold og glade børn og voksne. Se reportagerne fra stævnet på hjemmesidens forside. Vi takker alle vore gæster for jeres deltagelse, og ser frem til at byde jer velkommen igen næste år. Vi modtager gerne ris eller ros, og ikke mindst forslag til forberedringer eller nye tiltag ved Nordea Cup 2012 på mail@sus-ullerslev.dk. Vi ses i september 2012!

16.09.2011 kl. 23.00: Det er også nu lykkedes at finde et hold som erstatning for Kerteminde HK i U14 drenge B. GV Ejby/Aarup træder ind i stedet - en stor tak for, at I kunne træde til med så kort varsel. Dermed er samtlige puljer besat, så alle hold får de planlagte kampe ved stævnet (programmet øverst med resultater og stillinger er opdateret med de nye hold).

16.09.2011: Desværre er der i aftes og her til morgen indløbet to afbud. Heldigvis er det i U12 piger A lykkedes at skaffe en afløser for Team HK Køge 1. En stor tak til Tved TGI for, at I kan komme i stedet. Der arbejdes ligeledes intenst på at finde et hold til erstatning for Kerteminde HK i U 14 drenge B. Skulle nogen kunne melde sig med denne kort varsel, enten fra de allerede deltagende klubber eller andre interesserede med et U 14 drenge hold, så ring omgående til Ann Karina Lindemann på 29 90 17 71.

15.09.2011: Det komplette program for stævnet ligger nu i pdf-format her øverst på siden til download (det kommer også senere på siden til at bladre i). Dermed er alt klar til weekendens store arrangement, hvor vi glæder os til at se jer alle. God tilrejse!

14.09.2011: I U14 piger B pulje 22 indgår IF Stjernen i stedet for Faaborg HK 2.

Til alle halansvarlige og dommerbordsvagter: Se information om jeres tjans under stævnet ovenfor.

13.09.2011: Forberedelserne til weekendens store arrangement kører lige nu på højtryk. Kun et enkelt afbud er indløbet - fra Faaborg HK's U14 piger B, hvor der nu arbejdes på at finde en afløser. Ellers har alle øvrige 118 hold meldt sig klar, og vi glæder os til at tage imod jer på fredag (alle de mange hold, som overnatter fra fredag til lørdag), og til de øvrige, som møder op til første kamp lørdag.

Som det fremgår ovenfor, kan der hentes praktiske oplysninger om stævnet, heriblandt er busplanen for busserne lørdag og søndag lagt op som pdf-fil til download. Senere følger det komplette halopdelte program og andre relevante materialer. Derfor følg med her på hjemmesiden.

08.09.2011: Rettelse i programmet: I det puljeopdelte program, som mandag blev udsendt til alle deltagende klubber og som blev lagt her ovenfor på hjemmesiden var der desværre en fejl under pulje 26. Der stod, at pulje 26 var U12 drenge B pulje. Det skal rettelig være U14 drenge B. Det er nu rettet i programmet ovenfor.

05.09.2011: Programlægningen af de over 300 kampe under Nordea Cup 2011 er nu færdiggjort, og programmet (opdelt i de ialt 25 puljer) kan ses her eller overfor. Alle deltagende klubbers kontaktpersoner har her i aften modtaget programmet pr. mail.

04.09.2011: Som nævnt nedenfor, er stævnet i år ramt af en del afbud, hvilket har vanskeliggjort programlægningen. Derfor vil programmet opdelt i puljer med spilletider først blive udsendt pr. mail hen på aftenen i morgen, mandag den 5. september (som lovet). Derfor hold øje med både denne hjemmeside og klubbens kontaktpersons mailboks.

Puljeoversigten for stævnet er nu klar - læs her!

27.08.2011: Desværre har vi i de seneste dage fået nogle afbud i flere af rækkerne. Til gengæld giver det mulighed for eventuelt nye interesserede klubber for at deltage i vort stævne. Forespørgsler herom kan rettes til Erik Hansen, tlf. 27 118 138 eller pr. mail til mail@sus-ullerslev.dk. Tilmeldingsblanket kan downloades ovenfor - og sendes omgående og senest den 1. september til mail@sus-ullerslev.dk.

Programmet for stævnet bliver færdiggjort og udsendt til alle deltagende klubber mandag den 5. september.

17.08.2011: Tilmeldingsfristen er nu nået, og p.t. er 141 hold tilmeldte og enkelte klubber står på venteliste. Der er endnu enkelte pladser i visse rækker, for at puljerne er fyldt op. Interesserede klubber kan kontakte Erik Hansen fra stævneledelsen på 27 118 138 for at forhøre om mulighederne for deltagelse.

28. juli 2011: Der er behov for hjælp fra alle i SUS Håndbold, forældre og øvrige, som har lyst til at hjælpe klubben med opgaver i forbindelse med Nordea Cup 2011. Vi hører også gerne fra dommere og andre, som vil give en hånd med. Du kan se mulighederne og tilmelde dig her!

27. juli 2011: Stævneledelsen har d.d. holdt planlægningsmøde, hvor rammerne for programmet er lagt fast. Der er endnu mulighed for deltagelse i visse af rækkerne. Send en mail til mail@sus-ullerslev.dk med jeres ønsker/tilmelding, eller ring evt. til Erik Hansen fra stævneledelsen på 27 118 138 og forhør om mulighederne inden tilmelding.

12. juli 2011: Der er nu tilmeldt 136 hold fra hele landet til stævnet.




DK-5540 Ullerslev
mail@sus-ullerslev.dk
Michael Hedeager
tlf. 60 61 34 95
michaelhedeager1@gmail.com

Spillested:
Ullerslev Kultur og Idrætscenter
Skolevej 2
5540 Ullerslev
Tlf. 63 33 72 75